in

Hvordan nulstiller man en iPhone?

I denne artikel kan du læse hvordan du kan nulstille din iPhone, hvis du skal sælge, bortgive eller bytte din iPhone til en ny.

Der kan være flere forskellige årsager til at man får brug for at nulstille sin iPhone. Det kan f.eks. være hvis du skal sælge din iPhone til en fremmed, bortgive den til en ven eller bytte den, så du kan få en nyere version. Er dette tilfælde vil du både have behov for at overføre dine data og oplysninger til din nye telefon, samt fjerne dine personlige data og oplysninger fra din nuværende telefon, så disse data ikke ender i hænderne på en du kender.

En ting der er vigtig at huske på, er at du ikke bør slette dine kontakter, fotos, kalendere og andre oplysninger der ligger på din iCloud konto manuel imens du er online på din iCloud konto gennem dit Appe-id. Det vil nemlig resultere i at du sletter dataene direkte på din iCloud-server og dermed alt hvad du har gemt online på iCloud og andre enheder du har forbundet til iCloud.

Der kan opstå to forskellige situationer når du skal slette data på en iPhone du har brugt. Det kan enten være, at du stadig har denne iPhone og dermed kan gøre det direkte på den, eller at du ikke længere har adgang til den og derfor skal bruge en anden fremgangsmåde. Nedenunder vil vi forklare hvordan du kan nulstille din iPhone i begge situationer.

Hvordan du kan nulstille din iPhone, hvis du stadig har den

Denne fremgangsmetode kan du bruge til først og fremmest at overføre vigtige oplysninger til en ny telefon og derefter fjerne de personlige oplysninger du har på din gamle telefon.

  • Overføring af oplysninger til din nye telefon

Har du en nyere iPhone kan du gøre brug af funktionen ”Hurtig Start” når du tænder din nye iPhone til lynhurtigt at overføre alle dine vigtige data fra din gamle iPhone til den nye, så længe du har iOS 11 eller en nyere update installeret. Hvis du bruger en tidligere version end iOS 11, som f.eks. iOS 10, så kan du bruge iCloud, Finder eller iTunes til at overføre dine data.

Hvis din nye telefon også kommer med et nyt telefonnummer, så er det en god ide at tilføje dette nummer under ”yderligere godkendte telefonnumre” på din iCloud konto, da det vil sikre at du ikke mister adgang til kontoen. Skulle du stå i den situation at du ikke kan bruge dit oprindelige telefonnummer kan det blive nødvendigt at foretage en tofaktorgodkendelse på din gamle telefon.

  • Nulstil din iPhone og fjern alle dine personlige data
  1. Skulle du have parret din iPhone til et Apple Watch bør du først og fremmest ophæve denne parring, så dit Apple Watch er tilgængeligt til at blive parret med dine nye telefon.
  2. Derefter er det vigtigt, at du husker at sikkerhedskopiere din enhed for en sikkerheds skyld.
  3. Herefter logger du af App Store, iTunes og iCloud.
    1. Bruger du iOS 10.3 eller nyere gør du dette ved at gå ind under ”Indstillinger”, tryk på dit navn, rul ned i bunden og tryk på Log ud. Her skal du så indtaste din Apple-id adgangskode og vælge ”Slå fra”.
    1. Bruger du iOS 10.2 eller en tidligere version gør du dette ved at gå ind under ”Indstillinger”, derefter ”iCloud” og så ”Log Ud”. Herefter skal du trykke på Log ud igen, og derefter ”Slet fra min enhed”. Du vil nu blive bedt om at skrive din adgangskode til dit Apple-id. Derefter skal du ind i ”Indstillinger”, så til ”iTunes & App Store”, videre til ”Apple-id” og så ”log ud” igen.
  4. Efter du har gjort dette, går du ind i indstillinger igen og trykker på ”Generelt”. Herinde kan du finde muligheden ”Nulstil”, hvorefter du kan se muligheden ”Slet alt indhold og alle indstillinger”. Har du Find min enhed slået til vil din iPhone bede dig om at skrive dit Apple-id og Apple-id adgangskode.
  5. Efter du har gjort dette, trykker du på Slet enhed.
  6. Det er også en gode ide at huske på, at hvis din nye mobiltelefon ikke er en iPhone, så kan det være en god ide at af registrere iMessage.
  7. Fjern derudover din gamle iPhone fra listen over godkendte enheder på din iCloud konto.

Hvordan du kan nulstille din iPhone, hvis du ikke længere har den

Denne fremgangsmetode kan du bruge, hvis du ikke længere har din iPhone til rådighed. Gå igennem alle skridt for at sikre dig, at din data ikke ender i de forkerte hænder.

  1. Bed først og fremmest den nye ejer af din gamle iPhone om at slette alle indstillinger og alle data på samme måde, som vi lige har beskrevet ovenover.
  2. Bruger du Find min iPhone og iCloud på den iPhone du ikke længere har, skal du gå ind på iCloud.com/find eller Find min iPhone appen på en anden af dine enheder. Herinde vælger du den gamle iPhone og trykker på slet. Når dataene på denne enhed er slettet, trykker du på Fjern fra konto.
  3. Hvis det ikke er muligt at gennemføre de to første trin, fordi du muligvis ikke ved hvem der har din gamle iPhone eller du ikke kan få kontakt til person skal du gå ind og ændre din Apple-id adgangskode. Ved at gøre dette bliver der ikke slettet nogle personlige data, men det gør det umuligt for den person der har din gamle iPhone at bruge eller ændre i dine iCloud oplysninger via din gamle iPhone.
  4. Det er også en gode ide at huske på, at hvis din nye mobiltelefon ikke er en iPhone, så kan det være en god ide at af registrere iMessage.
  5. Er du bruger af Apple Pay kan du inde på iCloud.com fjerne alle dine debetkort og kreditkort fra enheden. For at gøre dette skal du gå ind på kontoindstillinger, finde hvilke enheder der bruger Apple Pay og ud fra dine gamle enhed trykker du på Fjern fra Apple Pay. På den måde er du også sikret mod misbrug af Apple Pay på din gamle iPhone.

Apple Pay Danmark

Hvad er Apple Pay?

Hvilken iPad skal man vælge?