Apple har udgivet deres nye iMac, hvilket naturligvis betyder, at mange står tilbage med spørgsmålet; Hvilken iMac skal jeg vælge? Skal jeg gå med den nye 2021 iMac eller den 27-tommers iMac der blev udgivet i 2020? Det kommer faktisk helt an på hvad du skal bruge den til og hvad din egen definition af bedre er. Der er ikke nogen tvivl om, at den nye 2021 model har fået mange opgraderinger, men der er også mange punkter, som kan gøre, at 2020 modellen stadig passer bedre til dig. Her er nogle fordele og ulemper ved de to forskellige modeller:
Fordele og ulemper ved 2021 iMac
+ Ny lynhurtig M1 processor
+ Meget tynd og flot design
+ Kommer i mange forskellige flotte farver
+ Bedre video og billedkvalitet
+ Seks højtaler, inklusiv to subwoofers
– Færre add-ons og tilvalgsmuligheder
– Flere programmer er muligvis ikke kompatible med hurtigheden af M1 processoren
Fordele og ulemper ved 2020 iMac
+ Mange tilvalgsmuligheder og add-ons tilgængelige
+ Mere fleksibilitet og hardware opgraderinger
+ 5k display
+ Har mange porte, inklusiv USB-A og SD kort
+ Du kan tilslutte to yderligere skærme
– Processoren er lidt langsommere
– Kun tilgængelig i den traditionelle sølvfarve
– Designet er lidt gammelt efterhånden
– Virker ikke med Magic Keyboard med Touch ID
Som basis model har 2020 iMac’en 8 GB RAM og 256 GB hukommelse, men på grund af de mange muligheder for tilvalg, som denne tilbyder kan du få disse tal op på 128 GB RAM og 8 TB hukommelse. Eftersom at 2021 iMac’en ikke tilbyder lige så mange opgraderinger kan du ikke nå disse tal med den, hvilket også er en af grundende til dens tyndere design og lavere prispunkt.
Den første og meget åbenlyse forskel mellem iMac 2021 og iMac 2020 er naturligvis designet. 2020 iMac’en på 27 tommer har stadig det samme design med sølvfarven, som vi efterhånden har kendt i mange år, hvor 2021 versionen kommer i seks forskellige smukke farver og et utroligt tyndt design. Derudover kommer alt det forskellige tilbehør også i disse farver, hvilket bare får den til at se endnu mere fantastisk ud.
Den nyeste iMac er kun en halv tommer tyk og fylder kun 50% så meget i forhold til 2020 iMac’en. Derudover vejer den også meget mindre. Dette har kunne lade sig gøre på grund af Apples nye M1 processor, som har et langt mindre behov for blæsere end 2020 iMac’en. Det resultere også i en mere lydløs oplevelse.
Det at iMac’en er 24 tommer betyder også, at der ikke er nok plads på skærmen til at opnå et 5K display, som 2020 iMac’en har. 2021 iMac’en har et 4.5K display. Dog, hvad angår billede klarhed, farvedisplay og lyshed, er de to modeller identiske.
Der er dog et punkt, hvor 2021 iMac’en er langt bedre end 2020 modellen. Den nye M1 Chip, som er i 2021 modellen, er nemlig vanvittigt hurtigt. Faktisk, så siger Apple at den øger CPI hastigheden med hele 85%, hvilket er en imponerede og betydelig forskel. Næsten en fordobling af hastigheden er noget, som man vil kunne mærke meget klart når man bruger computeren.
På trods af at de har stort set det samme display, så forbedre den nye M1 Chip, som sidder i 2021 iMac’en også GPU ydeevnen med helt op til 200%. Dette betyder, at gaming og video vil være bedre på 2021 iMac’en end på 2020 modellen. Derudover har 2021 iMac’en også imponerende seks højtalere, inklusiv to subwoofers. Lyden er derfor også meget imponerende i den nyeste iMac model.
For at gøre Apples seneste iMac model mere strømlinet, har de fjernet mange af de forskellige opgraderingsmuligheder der er på 2020 iMac’en. Det er også en af grundende til dens tynde design og gode pris. Denne beslutning betyder dog også, at flere af de meget kraftfulde opgraderinger, som er en mulighed med 2020 modellen, ikke er det med 2021 modellen.
Derfor kan 2020 iMac’en stadig være et bedre valg for dig der arbejder med computeren professionelt, hvor der skal bruges kæmpe mængder hukommelse, RAM kapacitet og flere skærme. Her vil en opgraderet version af 2020 iMac’en nemlig fungere bedst.
Hvilken en skal du vælge?
Det kommer som sagt an på hvad du skal bruge den til. Det du egentligt vælger imellem er de flotte farver og den vanvittigt hurtige processor i 2021 iMac’en eller de mange opgraderingsmuligheder og fleksibiliteten af 2020 iMac’en.
Hvis du arbejder med kæmpe store computere, som har brug for flere TB hukommelse, en kæmpe RAM kapacitet og flere skærme, så er 2021 iMac’en nok ikke det bedste valg for dig. Eftersom at 2020 iMac’en kan opgraderes til at opnå disse krav, så vil den nærmere være det rigtige valg for dig. Hvis du er på udkig efter en lynhurtig iMac, som ikke har de samme krav til hukommelse og RAM, så vil 2021 iMac’en være det perfekte valg.
Forhåbentligt hjalp denne artikel dig med at finde frem til hvilken iMac der er den bedste for dig. Som du kan læse, er der mange forskellige fordele og ulemper ved begge to og valget er ikke helt lige så simpelt, som man lige skulle tro. I bund og grund handler det meget om, hvad du ønsker og hvad det er du er på udkig efter. Sætter du meget pris på at have det nyeste design? Eller betyder designet og udgivningsdatoen på produktet ikke så meget for dig? Er det vigtigt for dig, at du kan tilslutte flere skærme til din iMac? Bruger du den til tunge opgaver, som kræver store mængder hukommelser og RAM? Er prisen vigtig for dig? Dette er blot nogle af de ting du skal tænke over. Hvert svar på alle disse spørgsmål peger dig i retningen af hvilken iMac der er den rigtige for dig, så stil dig selv disse spørgsmål og så vil du uden tvivl kunne finde ud af hvilken iMac der er den perfekte for dig. Når det så er sagt, så er begge to vildt gode computere, så uanset hvilken du vælger, så skal du nok blive glad for den.